Vores første indlæg bliver ikke det mest ophidsende, så slap bare helt af, gutter.
Vi starter tørt ud med de formelle krav. Man kunne påstå det hele var copy-pasted, men så tager man fejl. Der er minimum 3-5 sætninger, der er fumlet lidt med. Hurra.
___________
F13.1
2. semester
Den pædagogiske produktion
Vi skal i grupper på 4-6 studerende udarbejde et pædagogisk produkt. Dette produkt suppleres med en refleksionsblog (GÆT HVOR DEN KOMMER TIL AT VÆRE!), hvor vi løbende reflekterer over de skabende proces og de lærings- og dannelsesmæssige valg vi foretager overfor målgruppen.
Som afslutning på forløbet præsenterer grupperne onsdag d. 19. november deres produkt ved en offentlig fernisering og får efterfølgende feedback på produktet og bloggens kvalitet af tilknyttede vejleder. Der tildeles 2x45 minutters vejledning frem til bloggen afsluttes d. 15. november.
Forløbet består samlet af:
A. Produktion af et pædagogisk produkt
B. Løbende skriftlige refleksioner lagt ud på denne blog
C. Løbende kommentarer på de øvrige gruppers blogs – minimum tre kommentarer pr. gruppe.
D. Præsentation af det pædagogiske produkt ved fernisering
E. Tilstedeværelse ved både fernisering og feedback fra vejleder
Krav til egen refleksionsblog
1. Præsentation af gruppens medlemmer, hold og vejleder samt en titel på produktionen
2. Beskrivelse af processen med udarbejdelsen af produktet. Hvilke valg tog I, hvornår og hvorfor?
3. Overvejelser om målgruppe/modtager i forhold til begreberne leg, læring, dannelse, kommunikation og didaktik.
4. Beskrivelse af produktets form og indhold – gerne med fotodokumentation.
5. Afsluttende refleksioner over gruppens proces og læring gennem forløbet.
6. Angivelsen af anvendt litteratur.
Det forventes, at I som studerende er i stand til at inddrage relevante begreber fra undervisningen og læste tekster samt relatere disse begreber til det valgte produkt og målgruppe
Bloggen afsluttes senest d. 15. november kl. 12.00. Gruppen sørger for, at der er link til bloggen i blogmappen på portalen under jeres respektive hold. Husk at navne på gruppen og evt. gruppenummer fremstår tydeligt på bloggen.
_____________________
Ps. Mads er på hospitalet eller sådan et eller andet useriøst pis, så her er kun de to smukke kvindelige gruppemedlemmer!
 |
Vi er pæne og har haft en dejlig dag. Overhovedet ikke grå og mandagsagtigt [/ironi] |