For at komme hele vejen rundt om et læringstiltag, kan det være en god idé at bruge en didaktisk model. Vi har valgt SMTTE-modellen, som vi herunder har besvaret i forhold til vores
undervisningsmateriale, der er en del af det pædagogiske produkt.
Undervisningsmaterialet er et idéhæfte til pædagogen/personalet, hvorpå de
digitale spil kan bruges i aktiviteter.
Sammenhæng: Vi vil igennem vores undervisningsmateriale forsøge at skabe en
forståelse mellem fiktion og virkelighed hos barnet samt aktivere deres fin- og
grovmotoriske evner igennem lege knyttet til digitale spil.
Tiltag: Dette gøres ved at lave aktive lege, der har en klar forbindelse
til spillet og dets hovedelementer. Dette kunne b.la. være forhindringsløb
ifht. spillet Assassins Creed.
Evaluering: Vi vil løbende evaluere forløbet via spørgeskemaer. Dette gøres
efter indføringen af spillet i institutionen, efter det er spillet og efter en
leg er knyttet til og afprøvet ifht. spillet. Udover dette vil et samarbejde
med forældrene også være relevant for at se om tiltaget har haft effekt på
deres hverdag udenfor institutionen.
Mål: At børnene bliver bedre til at differentere mellem fiktion og
virkelighed og bliver mere aktive.
Tegn: Vi vil kunne se, at vi er på vej imod målet ved at
observere om børnene begynder at være mere aktive, om de bruger og udvikler
legene fra undervisningsmaterialet i deres frie leg. Ydermere vil forbedrede
fin- eller grovmotorisk evner også være et synligt tegn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar