fredag den 15. november 2013

Æstetiske udtryksformer som redskab i pædagogisk arbejde


Med udgangspunkt i Kirsten Marks bog ”Pædagogens arbejde med sprog og billeder” (kap. 1), vil vi her afslutteligt komme med 5 begrundelser for hvorfor æstetiske udtryksformer (vores pædagogiske produkt) er relevante i det pædagogiske arbejde.

Æstetiske udtryksformer som redskab i pædagogisk arbejde
1)      Den pædagogisk-didaktiske begrundelse:
Via vores pædagogiske produkt bliver barnet også bedre til ”noget andet” – eksempelvis at tænke abstrakt, indgå i kollektive, skabende processer (når opgaver og aktiviterer skal løses/udføres), udvikle fantasi, kreativitet, innovation. Barnet bliver i stand til at koble virkelighed og fantasi, når både oplever at spille digitale spil og udføre dem IRL. Barnet får kvalifikationer og kompetencer, der gavner dets læreprocesser som helhed.

2)      Den terapeutiske begrundelse:
Vores pædagogiske produkt kan ligeledes give mulighed for en form for problembearbejdende afløb for diverse personlige problemer og tilstande af psykisk uligevægt. Barnet kommer ud og røre sig fysisk og kan gennem leg og udfoldelse give udtryk for og bearbejde sine følelser, eks. i kampsport eller rollespil (der laves i forlængelse af det digitale spil).

3)      Den dannelsesmæssige begrundelse:
Kendskab til og beskæftigelse med æstetiske og formsproglige udtryksformer danner barnet i samspil med den omgivende kultur, hvorved der skabes sammenhængskraft i samfundet. Aktiviteterne gør gradvist barnet til del af traditioner, normer og værdier, der hersker i institutionen og i landet. Det styrker altså barnets kulturelle identitet og giver det mulighed for selv at tilegne sig disse udtryksformer og derved udvide dets udtryksmuligheder. Der ligger derudover også en tanke om kritisk dannelse i vores pædagogiske produkt, da vi ser vores tiltag og tilføjelser til de digitale spil som modspil til den voksende digitaliseringen – vi forsøger derfor at åbne barnets øjne for andre muligheder end ren digitalisering. At fysisk og motorisk udfoldelse og digital forbrug sagtens kan gå hånd i hånd og supplere hinanden.

4)      Den kunstneriske begrundelse:
At udtrykke sig æstetisk og kreativt er en livsnødvendighed og en konstituerende del af det at være menneske. Dette får barnet også mulighed for ved vores pædagogiske produkt.

5)      Den æstetiske begrundelse:

Rummer elementer fra de 4 andre. Fokus på det pædagogiske potentiale, der ligger i, at barnet i sin æstetiske aktiviteter blandt andet kan udtrykke ’det usigelige’, dvs. oplevelser og erfaringer, der kan være før-sproglige, fortrængte, tabuiserede eller bare som bare ikke kan udtrykkes tilfredsstillende sprogligt. I procesorienteret æstetisk virksomhed kan barnet udtrykke hele sin viden, den bevidste del såvel som den ubevidste, som så eferfølgende kan inddrages i pædagogens arbejde med barnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar